Naturligvis et retorisk spørgsmål. Nej, vi skaber selv jobs. Kender du en på kontanthjælp? Er han eller hun på kontanthjælp, fordi vedkommende ikke gider, ikke kan eller ikke bør arbejde. Eller er der ikke jobs til ham? Dette lille indlæg handler om, hvad politikere kan og skal gøre. For det er sgu svært, for man kan jo ikke passe et arbejde, der ikke findes. Dette indlæg er mine holdninger omkring de initiativer, der er blevet foreslået og som allerede i dag praktiseres på beskæftigelsesområdet. Det er noget vi alle bør interessere os for, fordi det er fundamentalt i samfundet.

På beskæftigelsesområdet bøvler vi med de samme ting, som for 12 år siden. Vi er ikke blevet meget bedre på den tid. I aktuelle rapporter fremhæves tre vigtige indsatser, som kan fremme beskæftigelsen; primært med tanke på kontanthjælpen. Her er mine holdninger til disse.

Samtaler med kommunens medarbejdere

Det er vigtigt for mig, at samtalerne mellem borger og kommunen bliver med fokus på jobsituationen. Der er en tendens til, at samtalerne bliver med et særligt socialt fokus. Det som virker er matchet mellem arbejdssøgende og stilling. På den måde skaber jobsøgeren værdi til virksomheden. Jeg vil arbejde for, at der bliver bedre rammer. Det kunne være at skabe flere relevante virksomhedspraktikker. Omvendt skal virksomhederne også kunne få øje på de mange gode egenskaber, der er ude på markedet. Det gøres gennem dialog.

Relevante virksomhedspraktikker

Praktikker er vigtige og værdiskabende, for de er en træningsbane; Med dem løser vi mange af de sociale udfordringer omkring jobbet, for man træner sig selv i at være kollega og møde op til tiden. Men man får også brugbare og konkrete kompetencer og kan den vej bevise over for sig selv og virksomheder, at man er en god medarbejder, som man kan stole på. Det giver en enorm positiv følelse, at man bidrager aktivt i virksomheders drift.

Sanktioner

Sanktioner er et ømtåleligt emne, som mange holder sig fra at have holdning til, men det vil jeg ikke. Det er en del af pakken. Man skal som kontanthjælpsmodtager spørge sig selv ”hvad har jeg ret til?” og i samme ombæring ”hvad har jeg pligt til?”. Som borger kan man altid frasige sig rettet til at modtage kontanthjælp, og dermed slippe for at deltage i de aktiviteter som kommunen indkalder til. Vi har set sager, hvor folk ikke er dukket op til deres aktivering, simpelthen bare blevet væk. Det skal sanktioneres. Kontanthjælp er en kortvarig forsørgelse. At være på kontakthjælp er at være en del af et forløb, hvor man prøver at kommer i arbejde. Forløbene er betalt af skatteyderne, derfor skal høre der også pligter til det at modtage kontakthjælp. Sanktionssystemet skal være effektivt (eksempelvis: intet fremmøde, ingen kontanthjælp), gennemskueligt, sammenhængende og ikke mindst øjeblikkelige.

Det er let at sige disse ting; jeg ved det. Det er meget sværere i handling. Og politikere er jo ikke tryllekunstnere, der på magisk vis kan få flere jobs op ad jorden. Og hvis løsningen var simpel, så var alle jo i arbejde for længst. Hvad vil jeg gøre? Jeg vil have fokus på beskæftigelsesområdet i byrådet. Emnet er vigtigt. Jeg tror på, at mine erfaringer i beskæftigelsesforvaltningen og mit arbejde med innovation kan skabe initiativer mellem lokale virksomheder og borgere. Jeg vil sætte det på dagsordenen og argumentere for nye investeringer på området. Det er kun gennem samarbejder, at vi får folk ud i virksomhederne; vi kan ikke gøre det alene.